Legender under opsejling

Der var engang...

Mythos

Fra alle de store globale historiske begivenheder, til alle lokale folklorer, via store kommercielle erhvervstænkere og det lille barn i børnehaven, når vi er alene og dybt begravet i egne tanker, såvel som til festival omgivet af liv, fra fortolkninger af naturens mange kræfter til hverdagens små mirakler, fra menneskets begyndelse til menneskets undergang

- har der været, er der og vil der være plots, historier, fortællinger og organisering af omstændighederne på spil. Vores egenskab som mennesker til konstant at søge at skabe mening og konstruere plots, er både vores evige velsignelse og forbandelse.

Ligesom livet vil siden her være fyldt med ligegyldige absurditeter. Den vil udelukkende være plastret til med mine subjektive tanker og mærkelige ideer. Intet af det jeg skriver skal tages seriøst. På trods af sidens prætentiøse navn, er der intet substantielt at komme efter.

Jeg forbeholder mig retten til sure maveopstød, dumme iagttagelser, useriøse skriverier og prætentiøse narcissistiske fremstillinger på bekostning af alle andre. I ytrings- og pressefrihedens navn. Har du klager, ris eller ros er du velkommen til at lave din egen blog, hvor du kan poste dine meninger. Alternativt kan du prøve at skrive til DF. De plejer jo som regel gerne at ville lytte til ligegyldige forsmåetheder. Du er selvfølgelig velkommen til at prøve at kontakte mig, men regn med at du henvender dig for døve øre.

Har du derimod skældud, irritationer, indebrændt samfundsindignation, totalt ligegyldigheder eller andet lort du skal have afleveret et sted, så er der langt større mulighed for at trænge igennem. Så er du hjertens velkommen til at kontakte mig.

Der skulle dog være substans nok her på siden, til at spilde din dyrebare tid en lille time, for så vigtig er du og din tid vist heller ikke. Med disse borgerlige ord vil jeg her fra redaktionen byde dig rigtig god læselyst!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ris, ros eller kommentarer, tryk her